Velkommen til M10 Manuvision kropsterapi og Zoneterapi
M10 er egentlig bare fordi det er let at huske og så er det et ordspil for Mar10n. Jeg tilbyder Manuvision behandlinger som elev på Manuvisions basisuddannelse.
Mine behandlingerne klassificeres som ELEV-behandlinger, indtil jeg afslutter uddannelsen ultimo 2025. I den alternative verden har jeg tidligere uddannet mig som zonetrapeut, øreakupunktør og taget kurser i EFT – „tapping‟
I en manuvisionbehandling vil jeg naturligt kombinere behandlingsformerne.
Zoneterapi tilbyder jeg også særskilt.
Hvad er en Manuvision kropsterapi behandling?
Manuvision er en ofte dybdegående kropsbehandling, der kan bruges til at løsne op, både fysisk, psykisk, følelsesmæssigt og mentalt. Behandlingerne er effektive, hvis du ønsker hjælp til konkrete problematikker og skader, eller hvis du ønsker at mærke dig selv, skabe gennemstrømning, finde ro eller styrke dig selv i en vanskelig situation.
Det der kendetegner Manuvision kropsterapi behandlingen er at vi under uddannelsen lærer at mærke efter og føle ind til det der rør sig i din krop. Det kan måske lyde lidt hokuspokus agtigt, men efter mange timers træning lægger hænderne mærke til mere og mere og ser de små signaler fra kroppen og det er det, der giver mening for min behandling af dig.
Behandlingerne kan derfor være meget forskellige fra person til person, men også fra gang til gang, på forskellige personer og du vil derfor opleve at der sjældent er to personer der får den samme behandling og at din behandling tit varierer, afhængigt af hvor du er på de dage, du får din behandling.
Hvordan foregår en Manuvision kropsterapibehandling?
En behandling hos mig tager normalt omkring 75 minutter, finder sted i et roligt behandlingsrum og oftest uden musik.
Når du ankommer starter vi næsten altid en lille snak. Det er rart for mig at vide årsagen til at du er kommet og er den, at du er nysgerrig, er det også helt i orden. Jeg vil selvfølgelig altid gerne vide, om der er noget specielt jeg skal eller kan tage hensyn til.
Når du ligger på briksen, bruger jeg gerne en hel klokketime. Her ligger du næsten afklædt, men selvfølgelig ikke med mindre, end med det du føler dig komfortabel med. Du starter med at ligge dig på ryggen med et tæppe over, for at holde dig varm.
Behandlingsformen lægger ikke op til brug af olie og du behøver derfor heller ikke at tænke på at skulle i bad, hvis du skal noget bagefter. I stedet for olie gør jeg brug af pulsering eller blide „skub‟, hvilket for mange føles anderledes effektivt, end noget de har prøvet før. Pulseringen sætter gang i hele kroppen, samtidig med at jeg kan arbejde med punkter på kroppen, som kalder på min opmærksomhed. Behandlingen foregår på det meste af kroppen og indeholder ud over pulseringen tryk, stræk, åndedrætsopmærksomhed, opmærksomhedsvækkelse og samtale. Det forgår i vekslende hastighed fra blide til nogle gange hårdere tryk.
Afslutningsvist får du nogle minutter til at indtage verdenen igen, inden det igen er tid til at tage tøj på og drage ud i hverdagen.